Strandsand til haven og byggeprojekter

Ny have er lig med tid til fornyelse. Når du laver nu have, så skal den jo gerne stå flottere og skarpere end den have, der var der før. Det kan du sørge for på forskellige måder. I dette indlæg skal det specifikt handle om strandsand, som er ideelt til forskellige haveprojekter. Strandsand er, som navnet meget retvisende indikerer, sand af den type, du finder ved stranden.

Til fugning af fliser

Hvis du har anlagt ny terrasse, ny indkørsel eller et andet fliseprojekt i haven, skal der fuges mellem havefliserne, uanset om det er fliser af beton eller cement. Fugning sikrer, at fliserne ikke rykker sig fra hinanden, men forbliver på deres rette plads, fordi de bliver sat i spænd, hvilket også forhindrer kørespor. Endvidere forhindrer en tæt fugning også gennemsivning af regnvand.

Strandsand er meget velegnet til fugning mellem fliser. Du fuger ved at sprede sandet ud på fliserne og derefter feje det ned i revnerne med en god, stærk kost. Du bør fuge jævnligt, gerne en gang om året eller mere, så fugerne altid er helt fyldt ud.

Til sandkasser

Strandsand er også oplagt, når du har været ude at investere i en sandkasse til de små krudtugler. Strandsand har en meget fin struktur, som gør sig rigtig godt i en sandkasse. Derudover er det rent og helt frit for ler, der kan ødelægge børnenes tøj, når de leger i sandkassen.

Hvor køber jeg strandsand?

Strandsand kan købes i langt de fleste byggemarkeder rundt omkring i landet. Der er også en lang række onlineshops, der forhandler strandsand. I både de fysiske butikker og online kan du få råd og vejledning til typer og mængder af sand, så du er sikker på at komme hjem med det helt rigtige sand til dit projekt.

admin