Køb solide trapezplader hos e-plast.dk

Hos e-plast.dk kan du købe stabile trapezplader af mærket SUNLUX, som er kendt for sin gode kvalitet og lange holdbarhed. Vi fører udelukkende trapezplader af dette mærke, fordi de efter vores mening er de bedste på markedet. Vores trapezplader fremstilles i en klar og næsten gennemsigtig kvalitet af det velkendte materiale polycarbonat. Trapezpladernes gennemsigtighed gør, at lyset ikke lukkes ude fra det område, du overdækker. Alle de trapezplader, vi tilbyder, er produceret i standardbredden 1115 millimeter. Hvad angår længden af trapezpladerne, kan du vælge mellem flere forskellige længder, som varierer imellem 1440 og 6200 millimeter. SUNLUX trapezpladerne er både slagfaste og brudsikre, hvilket gør dem i stand til til enhver tid at modstå det omskiftelige og til tider barske danske vejr. På alle vores SUNLUX trapezplader gives der 15 års garanti på både brud og lysgennemgang.

Trapezplader gør det nemt for dig

Uanset om du skal have overdækket en terrasse, carport, udestue, redskabsrum eller sågar en brændestabel, så er trapezplader det rigtige valg, da deres udseende er anonymt, prisen er lav, og de er meget lette at arbejde med. Monteringen klares hurtigt uden køb af særligt værktøj. Har du brug for at tilpasse trapezpladernes længde eller bredde, så kan du gøre det på egen hånd med en fintandet sav. Det eneste, du i den forbindelse skal være opmærksom på, er, at pladen er fastgjort til underlaget på begge sider af saven, når du saver. Når du sætter trapezpladerne op, er det desuden vigtigt, at der er fri ventilation på pladernes underside, så temperaturen aldrig overstiger 120 grader. Det betyder, at du ikke må opsætte isolering eller andet beklædning under trapezpladerne eller på anden vis montere trapezpladerne direkte over tætte eller lukkede overflader. Såfremt du monterer træplader ovenpå dit trapeztag, kan taget betrædes, men trapezpladerne i sig selv kan ikke betrædes. Desuden kan trapezpladerne rengøres med lunkent sæbevand og en blød børste – nemmere bliver det ikke.

Tilbehør og hjælp til montering af trapeztag

Mangler du tilbehør til at opsætte dine trapezplader på professionel vis, tilbyder vi naturligvis også det på e-plast.dk. På vores hjemmeside kan du finde alt fra bundskruer og skumtætningsklodser til tagfødder og alurygge i forskellige bredder. Under hvert produkt på vores hjemmeside finder du desuden en monteringsvejledning, som gør det let for dig at montere dit nye tag.

admin